Lilleskovens Børnehave
 

Kostpolitik for Lilleskovens Børnehave

Målet for Lilleskovens Børnehave er, at styrke børns handlekompetence i forhold til, at træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Dette for at sikre, at vores børn trives, spiser sundt og er fysiske aktive gennem leg, aktiviteter og bevægelse.

At vi er med til at børnene tilegner sig gode og sunde vaner, så deres liv bliver præget af positiv sundhedsadfærd. Så børnene videreudvikler lysten, viljen og evnen til alene og sammen med andre, at træffe sunde valg!

Sundhedsstrategien for Sønderborg kommune er, at ALLE børn skal have en barndom, hvor de trives og udvikler sig i tryghed samt udvikler en sund livsstil!

Vi vil i Lilleskovens Børnehave have fokus på, at vi spiser vores måltider, madpakker og frugt, i en god atmosfære og på en måde, hvor børnene får lyst til at spise. Fællesskabet og stemningen ved måltidet skal fremme børnenes appetit og mod til at prøve nyt og andet mad.

Måltidsrytme i Lilleskovens børnehave:

Kl. 6.30-7.30 er der et tilbud om morgenmad i køkkenet fælles for alle børn i børnehaven. Her er der mulighed for, at spise havregryn eller et stykke rugbrød fra madpakken.

Hvis dit barn bliver sulten inden vi går i gang med aktiviteter på stuen kl. 9.00, er der mulighed for at spise et stykke rugbrød fra madpakken.

10.45 / 11.00-11.30 spiser vi madpakker på de enkelte stuer, der serveres vand til madpakkerne.

13.45 / 14.00 – 14.30 spiser vi frugt på de enkelte stuer, der serveres mælk til frugten.

En hel børnehavedag er fyldt med leg, aktivitet og socialt samvær med børn og voksne. Det kræver, at børnene er veloplagte og mætte hele deres dag. Det er derfor vigtigt, at både madpakke og frugt dækker det enkelte barns behov, men samtidig også, at det er groft og sundt  -  altså at det altid vælges – det sunde madvalg.

Sund fødselsdag i Lilleskovens Børnehave:

Der er mange børn i Lilleskovens Børnehave og det bliver derfor til mange fødselsdage i løbet af et år. Vi mener, at det er vigtigt for børnenes sundhed og trivsel både nu og i fremtiden, at vi ved det gode eksempel viser dem muligheder for at hygge, more sig og glæde sig til fødselsdage med sund mad.

Til inspiration har bestyrelsen lavet en mappe med ideer til, hvordan en sund fødselsdag kan se ud. Der er billedmateriale som vi har fra familier, der allerede har holdt sunde fødselsdage i Lilleskovens børnehave.

Man er altid velkommen til at henvende sig til personalet for gode ideer!

Gi’ madpakken en hånd

Du kan sikre en sund, varieret og nærende madpakke ved at den indeholder disse fem varegrupper –én for hver finger:

Når du handler ind, så gå efter det sunde valg. Derfor, se efter fuldkornsmærket og nøglehulsmærket. De sikrer at den fødevare du vælger lever op til de officielle anbefalinger da de indeholder fuldkorn og kostfibre samtidig med at der er mindre sukker, mindre salt og mindre mættet fedt.

      

 Tips til Frugt/mellemmåltider

  1. Skær frugt og grønt i hapse størrelser, så kan de nemt spises i kortere pauser 
  2. Hæld lidt citronsaft over frugtstykkerne, så de ikke bliver brune
  3. Fuldkornsbrød, grove boller eller knækbrød
  4. Mager ost, kødpålæg, minipakker med fiskepålæg eller hårdkogt æg fylder godt og gør at børnene får en god mæthedsfornemmelse
  5. Mandler eller nødder er lækkert som tilbehør, ca. 30 gram 
  6. Smagsneutral youghurt f.eks med havregryn og frugt i mundrette stykker.

Det er vigtigt at frugt/mellemmåltidet er nærende og mætter i lang tid. Det anbefales derfor at der både er frugt samt groft brød, knækbrød eller rugbrød i frugtposen.

Få mere inspiration på www.altomkost.dk og www.voresmad.dk